L'Oasi ligger på landet mellem et par små byer, på en vej parallel med motortrafikvejen, som gør at det er lidt tricky at finde. Støjen fra motortrafikvejen fornemmes ikke.
Personalet er venlige og hjælpsomme - fik bl.a. lov til at låne en PC med printer til en ombookning af fly.
Vores værelse var stort, med 2 ekstra opredninger, men intet bord at sidde ved. Desuden ville et lille køleskab være at foretrække. Værelset var pænt og rengøringen tilstrækkelig.
Komplekset er bygget op i 3 etager omkring en indre gård.
Swimmingpool er placeret udenfor komplekset. Adgang til swimmingpool skal købes på dagsbasis.
Det er muligt at bestille aftensmad på hotellet, men man skal ikke forvente den store kulinariske oplevelese. Drikkevarer er dog inkluderet i prisen.
Det største minus ved hotellet, er placeringen for enden af Fiumicino Lufthavn (Leonardo da Vinci), som ikke bliver nævnt i 'brochuren'. Flyene ankommer som perler på en snor i dagtimerne, og gør det vanskeligt at samtale udendørs. I nattetimerne er det et fantastisk roligt sted.
Er man til hav og strand, kan Ladispoli (ca. 15 km.) anbefales. Man har dog konstant en fornemmelse af, at hele området er med lukkede strande for Italienere, og det er da heller ikke helt nemt at finde en offentlig badestrand. Menu-kort er sjældent på andet end italiensk, så henvend dig til det unge personale, der som regel taler et minimum af engelsk.
Placeringen gør ligeledes, at vil man ud og spise, er det en fordel af have adgang til bil.